Eksisterende kunde?

Please log in...

Har du glemt adgangskoden? Tilmeld as new user
Terms and Conditions, Imprint

Digitalshoppen.com

Ansvarlig for indhold og produktion

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co.KG

Siemensring 1

47877 Willich

Værneting: Retten i Krefeld

Momsregistreringsnummer: DE 189810461

Handelsregisternr.: HRA 5862

Solo Autoriseret Company: Fujicolor Central Europe Photofinishing Verwaltungs GmbH

Personligt ansvarlige selskab

Fujicolor Central Europe Photofinishing Verwaltungs GmbH

Placering: Willich

Værneting: Retten i Krefeld

Handelsregistreringsnr.: HRB 12461

Administrerende direktør: Gerard van Gendt, Ryosuke Miki, Junji Okada

1. Kontrahent

Kontrahent for kunden og "ordremodtager" jævnfør nærværende standardvilkår er FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG, Siemensring 1, 47877 Willich, Tyskland.

2. Gyldighedsområde

For samhandlen mellem FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG og ordregiver gælder udelukkende nærværende standardvilkår i den version, der foreligger på internettet på tidspunktet for ordren. Disse standardvilkår kan udskrives af ordregiver i forbindelse med en online-ordre.

3. Kommunikationsvej

Selve handlens indgåelse sker udelukkende i tekstform. Ordregiver skal til dette formål oplyse sin gyldige e-mail-adresse. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG anvender udelukkende denne e-mail-adresse til kommunikation med kunden.

4. Indgåelse af handel

Ordregiver giver FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG ordre til at fremstille digitale fotos samt eventuelle andre ydelser i den forbindelse (herefter benævnt: varer). Handlen er indgået, når den ordre, som kunden har afgivet via internettet, er bekræftet pr. e-mail.

5. Manglende udførelse af ordren

Ved stavefejl og regnefejl samt fejl på hjemmesiden er FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG ikke forpligtet til at acceptere tilbuddet og til at udføre ordren.

6. Levering/forsendelse

Forsendelse sker udelukkende i Tyskland og Danmark. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG er berettiget til at foretage delleverancer. Dersom FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG er forsinket med leveringen, berettiger dette ikke ordregiver til erstatning, medmindre andet fremgår af § 12. Leveringsforsinkelser berettiger ikke til at nægte modtagelse.

Er der aftalt afhentning, skal ordregiveren afhente varen hurtigst muligt efter færdiggørelsen i den af ordregiver anførte Coop-forretning. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG er kun forpligtet til at opbevare varerne i ½ år.

Er der aftalt forsendelse af varen, skal ordregiver betale forsendelsesomkostningerne, som med nøjagtigt beløb er særligt angivet ved hver vare. Forsendelsesomkostningerne fremgår af ordremodtagers til enhver tid gældende prisliste.

7. Betaling

Leveringen sker til de priser, der gælder på datoen for handlens indgåelse, og er oplyst på hjemmesiden. I tilfælde af, at der er åbenbare fejl på hjemmesiden såsom stavefejl eller regnefejl, forbeholder FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG sig ret til at beregne den korrekte pris. Den aftalte pris er i DKK inkl. moms. Betaling skal ske straks efter modtagelse af varerne og fakturaen uden noget fradrag.

Hvis varerne afhentes af ordregiver eller af en person, der er bemyndiget hertil af ordregiver, sker betaling for ordren efter forelæggelse af ordrebekræftelsen eller legitimation i den Coop-forretning, der er valgt af ordregiver.

I tilfælde af, at der er aftalt forsendelse, forfalder købesummen til betaling, når den bestilte vare er afsendt. Betaling sker på grundlag af faktura til Eurocolor Rostock Photogroßlabor GmbH & Co. KG, Reuterstr. 2, 18211 Admannshagen-Bargeshagen.

8. Modregning

Ordregiveren kan kun foretage modregning, såfremt hans modkrav er retskraftigt fastslået, ikke bestrides eller udtrykkeligt anerkendes skriftligt af FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG.

9. Ejendomsforbehold

Indtil fuld og endelig betaling af alle krav mod ordregiver forbliver de varer, der er leveret til ordregiver, FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's ejendom. Ordregiver er berettiget til at videresælge varerne inden for rammerne af god forretningsskik. I så fald afstår ordregiver allerede nu som sikkerhed de betalingskrav, han har i forhold til sin kunde.

10. Fortrydelsesret

Ordregiver kan i henhold til § 312d, stk. 4, nr. 1 i BGB ikke annullere ordren i henhold til tysk lov om distancehandel, da de fremstillede fotos fremstilles iht. ordregivers specifikationer og er tilpasset ordregivers specielle ønsker.

11. Garanti

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG påtager sig ansvaret for faktiske mangler i henhold til lovens bestemmelser, medmindre andet er bestemt nedenfor:

Den leverede vare er kun mangelfuld, hvis den ikke lever op til den tekniske standard for digital fotofremkaldelse og fotobehandling. Farvemæssige forskelle mellem billederne og de originale billedfiler kan ikke undgås rent teknisk og er derfor ikke en mangel.

Der foreligger heller ikke en mangel, hvis der er tale om dårlig kvalitet på grund af egenskaber (f.eks. "dårlig opløsning"), der skyldes de originale billedfiler.

Der aftales ikke en særlig beskaffenhed ved den vare, der skal leveres. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG påtager sig ingen garanti.

Ordregiveren skal straks ved levering og senest to uger efter modtagelsen skriftligt reklamere over mangler ved den leverede vare, der er åbenbare og påfaldende uden at der kræves særlig opmærksomhed, og i den forbindelse oplyse, hvori manglen består. En senere reklamation over åbenbare mangler medfører ikke, at garantirettighederne mistes.

Kravene mod ordretager er begrænset til senere opfyldelse. Ordregiver er dog berettiget til, hvis den senere opfyldelse mislykkes, at foretage nedslag i prisen eller til at hæve købet.

Dersom den leverede vare er mangelfuld, foretages der omlevering.

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG har tre forsøg til senere opfyldelse. Hvis disse forsøg ikke lykkes, eller hvis FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG ikke foretager senere opfyldelse på trods af en passende frist, der er blevet sat for senere opfyldelse, anses den senere opfyldelse som mislykket, og ordregiver har de krav, som loven giver ham.

12. Ansvar

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG er ikke erstatningsansvarlig.

Dette gælder ikke for ansvar for skader i forbindelse med skade på liv, legeme eller sundhed, som skyldes en groft uagtsom pligtforsømmelse fra FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's side eller en pligtforsømmelse på grund af forsæt eller grov uagtsomhed fra en af FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's lovmæssige repræsentanter eller medhjælpere.

Dette gælder endvidere ikke for ansvar for andre skader, der skyldes pligtforsømmelse på grund af grov uagtsomhed fra FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's side eller en pligtforsømmelse på grund af forsæt eller grov uagtsomhed fra en af FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's lovmæssige repræsentanter eller medhjælpere.

Ansvarsfraskrivelsen gælder endvidere ikke for overtrædelse af væsentlige kontraktmæssige forpligtelser fra ordretagers side, fra ordretagers lovmæssige repræsentanters side eller fra dennes medhjælperes side. I tilfælde af overtrædelse af væsentlige forpligtelser er omfanget af erstatningsansvaret dog begrænset til den kontrakttypiske og forudselige skade.

Ordregivers krav om at hæve købet i tilfælde af en pligtforsømmelse, som skyldes FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG's forhold og ikke skyldes en fejl ved varerne, berøres ikke heraf.

Ansvaret i henhold til loven om produktansvar berøres heller ikke heraf.

13. Datasikkerhed og beskyttelse af persondata

Ordregiver er bekendt med og accepterer, at de af hans personlige data, som er nødvendige til ordreafvikling og arkivering, lagres på datamedier. Ordregiver godkender udtrykkeligt registrering, behandling og anvendelse af hans personrelaterede data. Denne behandling foretages i overensstemmelse med lovens bestemmelser om behandling af persondata og telekommunikationsdata.

Alle data behandles fortroligt. Ordregiver er til enhver tid berettiget til at tilbagekalde denne godkendelse med virkning for fremtiden. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG forpligter sig i så fald til øjeblikkeligt at slette de personlige data, medmindre der foreligger en ordre, som endnu ikke er helt afsluttet.

Ordremodtager betinger sig ved ordreafgivelsen, at ordregiver sikrer sine billeddata ud over tidspunktet for leveringen til ordregiver. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG foretager ikke nogen sikring af de af ordregiver fremsendte billeddata. Dette gælder i særdeleshed for de billeddata, der er gemt via arkivservice. Lagringen af billeddata er en frivillig ekstra service fra FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG. Kunden har ikke noget krav på denne ydelse.

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG påtager sig ingen garanti for lagringen af eller rådigheden over de sendte billeddata. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG forbeholder sig ret til til enhver tid at indstille eller at ændre på arten og omfanget af denne ekstra service. De data, som kunden har sendt, slettes, når ordren er udført. Dette gælder dog ikke billeddata, som arkiveres efter ønske fra kunden.

14. Ophavsret, strafferet

Ordregiver er alene ansvarlig for indholdet af de fremsendte billedfiler. Ordregiver garanterer ved ordreafgivelse over for FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG, at en korrekt afvikling af ordren ikke medfører nogen krænkelse af ophavsrettigheder, varemærkerettigheder eller andre rettigheder, som tilhører tredjemand. Alle følger af en eventuel krænkelse af sådanne rettigheder er udelukkende ordregivers ansvar. Med afgivelsen af ordren indestår ordregiver for, at indholdet af de overførte billedfiler ikke er i strid med straffeloven og i særdeleshed ikke er i strid med bestemmelserne om besiddelse og udbredelse af børneporno. Dersom FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG bliver bekendt med overtrædelser af dette, vil FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG omgående underrette den ansvarlige politimyndighed.

15. Udstedelse af en begrænset licens

Ordregiver bevarer alle rettigheder til alt materiale, som sendes til Digitalshoppen.com af ordregiver eller af en person, som er bemyndiget af ordregiver. For at denne service kan tilbydes, giver kunden FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG en tidsmæssigt ubegrænset ret til at gøre brug af de billeddata, der er stillet til rådighed for FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG, til de ydelser, der skal erlægges i forbindelse med servicen. Hertil hører lagring, kopiering og behandling af billeddataene. Dette inkluderer også retten til at overgive enkelte billeder til tredjemand som et led i afhjælpning af fejl.

16. Modifikationer/ændringer i Digitalshoppen.com

FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG kan til enhver tid ændre vilkårene for Digitalshoppen.com. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG meddeler ændringerne til ordregiver ved en officiel meddelelse på Digitalshoppen.com. Hvis ordregiver gør brug af Digitalshoppen.com efter meddelelsen om en ændring, accepterer ordregiver denne ændring. FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG kan efter eget skøn indstille eller revidere et eller flere forhold ved servicen uden forudgående meddelelse.

17. Andet

Når der kommer en opdateret version af de almindelige forretningsbetingelser, bliver ældre versioner ugyldige. Opfyldelsesstedet for de kontraktmæssige forpligtelser er, forudsat at det er tilladt i henhold til loven, hjemstedet for FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG. Dersom en bestemmelse i nærværende almindelige forretningsbetingelser af en eller anden grund er eller bliver ugyldige, berøres gyldigheden af de øvrige bestemmelser ikke heraf.

18. Værneting og lovvalg

Som værneting ved krav opstået ved samhandlen med FUJIFILM Imaging Germany GmbH & Co. KG aftales dennes hjemsted. Dette gælder ikke i retsforhold med forbrugere.

Tysk ret finder anvendelse med udelukkelse af den internationale købelov.